mandag den 11. august 2014

tøsedrengene


hvad sker der?

i jægersborggade sker der mange ting, og gangstere er virkelig ikke, hvad de var engang. skønt man er relateret, farlig og kriminel, behøver man ikke suit'e op eller sporte håndsyede lædersko fra italien, som det fx ses i scarface eller godfather 1, 2, 3 og 4. 

men der findes mange andre glimrende måder at vise hele verden, at man ikke tager pis fra nogen som helst. hals- og ansigtstatoveringer er oplagte, opflippet polokrave virker for sygt, halskæde, hurtigløber-sko, dynejakker, prince light, adidas og duften af calvin klein escape skulle nok kunne fortælle jægersborggades grydeklippede cortado-segment en ting eller to. yeah.

jeg savlede selv lige rundt i nørrebroparken og svingede et bat, da jeg kom til at tænke på homosociale fælleskaber, to-smøgs-typer, hurtige penge, dürum-cut, cirkelsparkstræning og det med at være mange på en scooter eller fronte sig selv foran et spejl imens man reflekterende spørger til, om det nu skulle være een selv, der blev talt til.

hvad fuck glor du på? kig på mig når jeg taler til dig.

det er ret svært og lidt lige meget at være truende, når man er alene. prøv det derfor af i bussen eller på perronen, foran en kiosk (ikke kihoskh), ude på teknisk eller fra bagsædet i nogens bil. kabine-blammer.    

stilen er så sikker, maskulin og moden, at de færreste får spurgt ind til, hvorfor i alverden du hele tiden drikker red bull og alko-pops, går med tommelfingerring eller andre mandesmykker eller  bruger selvbruner. men det er fandme ikke gangster at spise grød! jeg er overbevist om stilen sagtens ville kunne bærer den ellers helt blæste mistralcigaret, men jeg får nok ikke foreslået det foreløbigt. crime-queer.

 også claus meyer sælger mel med kanel og ansætter bøller i gaden. det sygt nok claus.