onsdag den 15. juli 2015

skue

zzzip

ooorh, hvem sveder roskilde ud endnu?

mand, ugen startede flot. en stadencykel var ladet med solskin, en homie og lidt fedt tøj. 
vi fræsede alt for svedigt langs roskildevejen mod dyrskuepladsen og festivalens indgang-øst. til det kan jeg tilføje, at stoppestederne var bashet fra glostrup til omkring ikearundkørslen i høje t.

sommmerferie.

vi moste skiftesvis watt i kranken, kom frem og genså showet. bøllehatte og knæhullede jeans over det hele! fart på, ing?
vi tog point og slæbte køretøjet over jernbanebroen. 
spritkørte videre i vest, fik dippet vognen og havde det skørt nok over pladsen, der lignede sig selv med ølbawling og waterguns etc.
særligt karlsson på taget-cappen var rigtig sprød og grineren, imens dj scratchphone feat. lil' campingstol havde det ret 3.g-rockstar med musikmandat og volumefunktionen. det var sgu meget fedt lige at høre lidt mere major lazr.

alle snakker om roskilde. og jeg lover dig at selv køderen ligger stille, når der campes i 4kilo. og til dem der ikke var der i år, kan jeg sige, at det var super nice. musikken spillede ikke helt højt nok, plus jeg hørte om en, der havde suget ti pakker prince double click på to dage. skiburgeren serveres nu i fuldkornsbolle, men sir paul var rå nok.
what, en player.

jeg eavesdroppede sgu også lige på et preppy pikhovede der jamrede over, at osten blev svinet fra scenen. hehe. det kan være rigtig svært at skulle forholde sig til rigtige ting, når man egentlig bare gerne vil høre hits. nogle fatter ikke noget, og skanderborg har stadig billetter.

optrædende artister har det jo med at råbe alt muligt vildt.
 'hva' så roskilde!?'... hvad fanden så, der? osv. 
det er generelt blærede nok ting, der råbes, men hvad sker der egentlig for publikums respons? for få får sagt... yo jeg har datamangel med batteristress på... føler mig sgu træt og bange blandt ethundredetusind typer. eller, damn... tror sgu jeg har allergi overfor en logrende labradorhund. og hey, lars hug spurgte lige publikum på roskilde, om de 'var der',
hvilket ikke er et nemt spørgsmål for alle.

yeah, alle slags mennesker deler underlag på roskilde. blød, god, fed jord. inden i mediebyen sluger de også støvet og spritter hinanden af. høje som ædru, nordmænd og nomader.
og munden bliver slidt, når man hver dag åbner et savværk af bajere. selv chiefede jeg noget så pragtfuldt og hørte hip hop med en nigeriansk pantmand, der hed leroy, og fik også en drink med juice af en smånarly håndboldmikkel fra herrelandsholdet. 

du kan jo det hele på roskilde og koncerter sætter shittet i gang. har jeg ret? men hvad sker der for os, når musikken spiller og hvorfor gør du, som du gør?

haha. krydser du nogensinde anmelderarmene og glæder dig til at fortælle en eller anden, hvad du syntes om showet og ser du frem til alle de gange, du kan sige, at du var til det gig.
kan du seriøst teksterne? og kan man se og høre det på dig?
kan du også danse autoerotisk og mærke dig selv? eller svamper du ned i saunastilling fordi lysshowet simpelthen er for rørende?
mange klapper, synger og hikker, når andre rutsjer indad.
kan du spalte scenelyset for sygt i dine lukkede øjenlåg og senere se farveskiftende firben og giftslanger på indersiden af teltdugen?

lord, sorry for alle de spørgsmål. 

noget jeg aldrig fik fattet, var alle de elektriske pilsnerchok, jeg fik af fadøllernes første tår. men så rundede jeg bare blødt festivalen af med en julicool paul bacardi uden lennon i.
det skyldte jeg de gamle.