mandag den 30. november 2015

sjælsangersøren



hvasså. måtte du heller ikke begynde til bowling som barn?
det er in at tale om vigtige ting. og om sig selv. så det prøver vi.

de fleste mennesker er overdrevet forskellige. nogle er måske fra ryparken mens andre mere har sparket den ude på en gård eller sådan noget. der er slet ikke dumt på landet btw. 
det er virkelig super alt sammen og for vildt at tænke på.

sygt binært til gengæld.

hård kost findes nærmest over det hele, og man ved sjældent særligt meget om hvorvidt græsset smager bedre på den anden side af gaden osv. og hvem ku seriøst ha vidst, at urbant åndemaneri var en rigtig ting? altså, slå-på-tromme til det snurrer, skinger sang med god røst mm. det kaldes vist techo- queerpaganism på engelsk, og det er hva vrøvleren pt. kører på, homiedudez.
det lyder nok bonget, men det er for realz.

blev der sagt gadespirituel cityshaman?

du ved, som sådan et kosmopolt medium kan man svinge med det hele... og swush. nøgen, og med rigtig god stil lissom en heks nappede jeg en elektrospirituel tur gennem et digitalur, som jeg havde glemt at få af, da jeg sad og gusede hårdt på en badeanstalt i nærheden.

krrrrru krru.
hva fuck sir du?
jeg tog nu susenede form af en batteridrevet tamdue med nassede sølvfjer. virkelig nastyt, men hvilken fabelagtigt mulighed for at cirkle om andres hoveder. det var så strålende at være flyvende.


så meget mig

første stop næstefter staden var sgu lige strøget. og der snackede jeg nogle cheps fra jorden og flowede for sygt med alle shoppingstyperne. på en våd avis kunne jeg se, at jeg var røget en trefirefem år tilbage i tiden. lækre buggles. 

der var ikke gået en halv før jeg havde det overdrevet kedeligt i indre by. så jeg susede videre for at finde noget fucking action.
på kultorvet stod nogle fede svin og gentog andres lort om satiretegninger og madordninger i dagsinstitutioner, og damn - jeg blev godt tosset på dem. 
'hva fåck er jeres rigtige problem?', råbte jeg.
ingen respons... spaderne reagerede slet ikke. og så kom jeg i tanke om, at jeg jo var en fugl. derfor jeg fløj op omkring ørerne på de klamme df'ere for at presse dem i retning af den næste afgang med regionaltoget. fucking unuancerede pøller. men der skete stadig ikke en skid, så jeg forsøgte at hakke dem i hovedet med mit streetnæb. nu forstod jeg at byduen måtte være usynlig lissom vinden, for de ænsede mig overhovedet fucking ikke. mit humør dalede for vildt pga. deres vi-og-de-vrøvl, og der var ikke sket andet end, at det hele var blevet en hel del klammere, siden jeg landede. bitter over ikke at kunne bidrage med noget bedre, fløjtede jeg lidt rammstein og fløj mod sortedamsdosseringen for at kigge på biler.

tæt ved søerne sad et hold velklædte ludomaner og konkurrerede i at tale sammen. de havde været hjemme hos nogen for at lave noget, og nu ville de bare ud, ud ud. det var sygeligt hårdt at høre på dem. presset over tonen og deres useriøst tunge novomønt blæste jeg videre hen til en foroverbøjet person med kutte på, der sad fortvivlet, og med halvfed, over nogle billeder af udstoppede dyrehoveder og pejse.
så slog det mig, at jeg jo ikke behøvede at ha en holdning til det. og så var jeg ellers fri. blæret. 

krruuu, altaccepterende men stadig lidt bange baskede jeg afsted til
næste spot. ramte en af yndlingsgaderne for at snacke lidt frisk importfrugt, og straks relaterede mit fuglejeg for hårdt til den sprøde, alternative vibe omkring en hyggelig cafe. så floffede jeg fjerdragten op, så det lignede en fed dynejakke fra sergio tacchini og ønskede at alle de cool peepz kunne høre, hvad jeg sad og tænkte...
hey, hvorfor helvede kan word egentlig ikke stave til heteronormativ? sikke noget pis til cisseren software.
i kredsen hvor potjoints og intens asylpolitikdebat præget af grundliggende enighed var standard, ok og væsentligt, følte jeg mig totalt godt tilpas. til evig tid kunne jeg sidde og grine bæredygtigt nede på cafe harbo, så jeg hoppede op på bordet for at suge mere af den biodynamiske tænkning til mig.
korrektheden fik mig til at føle, at man da for fanden må blive til noget, og jeg labbede ellers bare fede ord og udsagn til mig for fuld smæk. men en brilleabe i strik og vandrestøvler blev ved med at vifte mig væk med sin hjemmekrøllede, som om han kunne mærke, at jeg sad og snyltede. det blev for meget, så jeg lettede igen.

alt imens jeg svævede ned ad gaden, forsøgte jeg at være true over for mig selv. og med et lærte jeg at slumfuglen slet ikke var mig, og at jeg heller ikke var en tamdue.

bedst som følelsen af renselse og frihed havde sat sig, mødte mit kraftdyr et andet åndsvæsen. det var en totemugle, der havde været et halvt års penge i kibbutz. mega fed fætter, der ku fortælle en ting eller to. 
uglen gjorde duen super skeptisk overfor alt lige fra eu til nemid. hva fuck skal man ærligt talt sige til al den noia?




slutningen på rejsen blev proper syret. flaxende rundt inde i korsgadehallen til et loppemarked, der hedder finders og keepers, kunne duen fra luften se, at alle boderne var omtrent lige fede. den satte sig roligt på skulderen af fyr, der trippede mellem tøjstativerne. han gik og fandt hele arrangementet enormt soagtigt.
helt uden at sige noget pumpede fuglen nu monstergode energier lige ind i øret på ham. han blev så sygeligt ovenpå og total i stand til bl.a. at unde en eks det bloody bedste om nødvendigt. håndtryk til ham-der og hva gir du mig. herre overskudsagtigt fik fuglen ham til at trække kinderne op i ufarlige smil. hvor er det bare for fedt med din succesfulde powerpartner - og. så. videre.
men pludselig drejede den unge mand sit hoved og stirrede duen direkte i face, og swush...

jeg var tilbage i saunaen og den nøgne krop.

og jeg skal ellers love dig for, at det var dejligt at komme tilbage til et liv med arme og ben, så jeg kunne komme ud og bowle med en masse kugler.

så binært.

fredag den 13. november 2015

turtema

astralalpha

de greb så ikke mit pitch på prolitiken.
tænker at de ligeledes høster og marinerer sommerens frugter for fuld smadder. men the vice er sgu glar, så nu bliver det rigtigrigtig råt og med langt hår. kørt løst på tur.
sådan gonzo, flaskegrønt og vold tidssvarende.
for kunst og narko og kultur er alle super urbane temaer. 
og det er efterår, hvilket betyder tid til aktiviteter. videoaften, vandpibecafe, ud og gå tur, eller ta på udstilling, koncert i galleri. fernisering.
se flottere farver, som vi slet ikke har diskuteret endnu, og hvorfor ikke ta på museum med en makker, et plejebarn, en arbejdskammerat eller et tinderbekendskab eller solo? super hyggeligt. vi taler jo høstsæson og fede happenings. et godt event. farver betyder personligt meget for mig.

wow. igang og mega ædelt med the vicemagasin osv. ta med på en fed tur.

til udstillinger vil nogle nok pege på huen, hætten og solbriller, hvis du planlægger noget speget inde på et museum.
tip: prøv evt. med lang sort læderjakke lissom i matrix. cowboyderhat og nylonstrømper.

ok. vi starter ud på arken. det er et helt stort og tegnet betonsted. perfekt med plads, kunst og gemmesteder, og så ligger det i ishøj. ta bare banen.
en der hedder olafur eliasson har lavet en hjernedødt lang og tågeren damptunnel, hvor man kan være helt væk. et for vildt sugningsspot og faktisk kan man sige, at det muligt at blæze inde i selve kunsten.
ekseptionelt.


wooooaaaahhh

nyt sted.
davids samlingen består af trænge, chilleren og samtidig rigtig betydningsfulde rum. fyldt med etnisk(!) kunst og artefakter i fake sten. det ret vigtigt at se fx krukkeren i en bestemt rækkefølge og i dialog med hinanden osv., så stedet er helt sikkert bedst til vape med en veninde måske.

på smk bør man give det et skud om fredagen, hvor der er ekstra ungt med dj etc. ram evt. floor. og bagefter er der tecnomusik nede i tunnellen ude ved stoppestedet. sprød pagnestemning og så videre til sunday.

i roskilde brugte vikingerne hamp til reb og vikingeskibsmuseet ligger helt i top på blæsebarometeret. du går bare ud i bådene, hvis du vil. busseronnegutterne gror selv og på havet er alting anderledes. historie, håndværk. fjordspots. hva vil du ha?
super museum, lækre kilder.

den blå lsdplanet er ude i kastrup. se om du kan sætte dig forrest i metroen derud. aaah, bevægelse... uden rigtige følelser som en fisk. svøm. fisk.

louisianas toiletter er vel mest stedet for en kreativ krudtfar, der har det så sindssygt kedeligt sammen med sin klamme familie. lydtæt lokum og trædør og alt muligt... snuse lidt rundt omkring fed kunst og børnerum, du ved. kører hjem.
til tider uptight og enormt mas.

det ledeste sted ligger nok i lejre. en klar turvinder.
det hed faktisk engang forsøgscenteret, og der har de eksperimenteret for sygt. centeret er perfekt syret og en sand perle. du får lov til at låne det fedeste tøj. hva siger du til en ulvehoveddragt eller en tung jernbrynje? det føles for tosset på huden. alle sidder og snitter og bager. eller varmer klør i neolitiske hytter. hedetrip, tidsrejse. jeg er vild med det.
reenactmentfolket er de flinkeste typer og nogen af dem har sikkert jammet med alrunerod. virkelig pissegodt selvskab. biodynamisk urt, og jeg skal komme efter dig.


opførsel

yo, lav dit eget mel. seriøst. jeg fortæller dig, når du først har lavet dit eget mel, er der ingen, der ka fuck med dig.
det mest væk er at tænke på, at de i gamle dage slet har vidst, når de har ramt den. man kan sige, at de lissom bare har taget det, de havde. eksperimenterende arkæologi har min allerfucking dybeste respekt, og jeg mener at alle bør prøve at lukke øjnene til lidt trance i en jættestue.

aros. der har jeg aldrig været og kender vist heller ingen, der har. men man hører rigtig tit om mulighederne for at smelte ned i flotte farvenuancer der oppe på toppen. og så er det jo så smuk en by.

langt hår. kør det løst.

torsdag den 5. november 2015

cph chieftours

yeaaaah. batflæk

træt af at fryse på månen? nedtur over nemo?

hey, i samarbejde med den for sygt pulsfølende og evigt unge avis prolitiken har jeg fyret op en lille guide til dig, der nyder at brænde lyn over det hele, hele tiden.
rangering af ting og steder har alle dage været latterligt nødvendigt og avisernes fedste tjans. super vedkommende læsning og rigtig fedt ikke selv at skulle ta stilling.

i byen.

nå, du kender det helt sikkert. du er vild med pilsnere, og du er vild med at være i byen. sidde indenfor. varmt og tæt og omringet af solide homies og stærke damer osv. der er musik og sjove mennesker mm., men der mangler noget. tjald fx. så du folder en lamineret gajolreklame fra bordet, samler benene og noller stille og roligt. bic, crispy prince, blåt papir, smoker's choice-tips og toeren er coming up så småt.

geil.

når du tænder op for din kush eller smager på pladen, bør du vide, at det ikke rigtig er alle steder, der kan kaldes fourtwenty-friendly. og mange er enige om, at afryddere og bartendere generelt er venligere stemt overfor haze end hass ude i natten. luksuskash kan lures på den sløve mælkehvide slaskersky, som du puster.
ild i battet og fyld stuen.

ikke alle bodegaer er lige brune, og det er gerne lettere at få stryg end karantæne. men alt i alt er juuning en god måde at møde andre sultne hunde.

se, steder som café runddelen skal du helst sidde med de rigtige inden du blazer. på nørre bodega kan man sgu aldrig rigtig vide. der kommer nok en nyansat og siger noget med ejeren og et overvågningskamera. selv er de cool nok... men chefen du ved. tilbyd evt. vedkommende et hurtigt bab på blammeren og sug så færdig udenfor. der er ingen grund til drama, og man skal også huske at respektere dem der ikke puffer.

kluden på istedgade har et fremragende billardlokale, hvor folk blunter i fred og ro. det sammen gør sig gældende for artillericafeen. og på sjælør bodega kan de ganske enkelt ikke ta sig af splifferi.
ude på øen finder man jaguaren og en lang række af andre stensikre steder, marcels fx, hvor man med lidt mavefornemmelse nok skal få en fed aften.  

cafe louises ligner lidt et stadenagtigt sted på en grov dag, men chiefing tolereres ikke hver gang. så en dørmand der har set værre viser dig nok bare ud i morgensolen. deluxe.

på småfissede steder som eiffelbar, bo-bi eller måske jernbanecafeen er de slet ikke nede med det, hvis du krøller næb. men du skal sgu ha lov at prøve.

frisind forever dude. 

der er til gengæld altid grønt lys på woodstock, selvfølgelig. stemningen er i top, og med stor sandsynlighed kommer du til at skulle sende brølet på runde. det kan være ok nastyness, hvis man fx fokuserer på mundhygiejne, men man kommer hurtigt videre med lidt rutineret lighterarbejde omkring filteret.

læs evt. med næste gang hvor jeg regner med at få lov til at anbefale en håndfuld helt skønne bål-spots og nogle nice nok storskraldssteder. eller når jeg sammen med mit yndlingsmagasin, vice, vurderer de ti bedste toiletter til flakesnorting.