cph chieftours

yeaaaah. batflæk

træt af at fryse på månen? nedtur over nemo?

hey, i samarbejde med den for sygt pulsfølende og evigt unge avis prolitiken har jeg fyret op en lille guide til dig, der nyder at brænde lyn over det hele, hele tiden.
rangering af ting og steder har alle dage været latterligt nødvendigt og avisernes fedste tjans. super vedkommende læsning og rigtig fedt ikke selv at skulle ta stilling.

i byen.

nå, du kender det helt sikkert. du er vild med pilsnere, og du er vild med at være i byen. sidde indenfor. varmt og tæt og omringet af solide homies og stærke damer osv. der er musik og sjove mennesker mm., men der mangler noget. tjald fx. så du folder en lamineret gajolreklame fra bordet, samler benene og noller stille og roligt. bic, crispy prince, blåt papir, smoker's choice-tips og toeren er coming up så småt.

geil.

når du tænder op for din kush eller smager på pladen, bør du vide, at det ikke rigtig er alle steder, der kan kaldes fourtwenty-friendly. og mange er enige om, at afryddere og bartendere generelt er venligere stemt overfor haze end hass ude i natten. luksuskash kan lures på den sløve mælkehvide slaskersky, som du puster.
ild i battet og fyld stuen.

ikke alle bodegaer er lige brune, og det er gerne lettere at få stryg end karantæne. men alt i alt er juuning en god måde at møde andre sultne hunde.

se, steder som café runddelen skal du helst sidde med de rigtige inden du blazer. på nørre bodega kan man sgu aldrig rigtig vide. der kommer nok en nyansat og siger noget med ejeren og et overvågningskamera. selv er de cool nok... men chefen du ved. tilbyd evt. vedkommende et hurtigt bab på blammeren og sug så færdig udenfor. der er ingen grund til drama, og man skal også huske at respektere dem der ikke puffer.

kluden på istedgade har et fremragende billardlokale, hvor folk blunter i fred og ro. det sammen gør sig gældende for artillericafeen. og på sjælør bodega kan de ganske enkelt ikke ta sig af splifferi.
ude på øen finder man jaguaren og en lang række af andre stensikre steder, marcels fx, hvor man med lidt mavefornemmelse nok skal få en fed aften.  

cafe louises ligner lidt et stadenagtigt sted på en grov dag, men chiefing tolereres ikke hver gang. så en dørmand der har set værre viser dig nok bare ud i morgensolen. deluxe.

på småfissede steder som eiffelbar, bo-bi eller måske jernbanecafeen er de slet ikke nede med det, hvis du krøller næb. men du skal sgu ha lov at prøve.

frisind forever dude. 

der er til gengæld altid grønt lys på woodstock, selvfølgelig. stemningen er i top, og med stor sandsynlighed kommer du til at skulle sende brølet på runde. det kan være ok nastyness, hvis man fx fokuserer på mundhygiejne, men man kommer hurtigt videre med lidt rutineret lighterarbejde omkring filteret.

læs evt. med næste gang hvor jeg regner med at få lov til at anbefale en håndfuld helt skønne bål-spots og nogle nice nok storskraldssteder. eller når jeg sammen med mit yndlingsmagasin, vice, vurderer de ti bedste toiletter til flakesnorting.