torsdag den 24. september 2015

intraholla

dybt nok

nogen sagde, jamen hey, handler det så ikke om fed mode længere eller hvad?

måske. men bedst som jeg følte, at jeg havde røret, var det tabt igen. er der nogen friske fuckers i den anden ende? 
saml det så lige op igen din arrogante sativasalat-slyngel. ja dig, dopede organisator af tegn og lort på kønnet baggrund af hvid. 

er du upfront cunt?

tal pænt.
det kan da sgu godt være, at jeg alligevel fik aflagt min mojo henne på cafe rundhakkeren. men hvem troede jeg i undergrunden at jeg var? lige pludselig. bare sådan at tage sig retten til at kommentere dumt på nogen eller noget? idiotiske modepanerpraler med multijuicefokus på dit mærkedyr. 

men som om jeg aner, hvad hæwlede der er op og ned. sig, hvad du ser - for så at se, hvad du egentlig sagde eller hvad?
jeg vil ikke vide det mere.
kristus jeg er træt af tøj mand.

gi mig langt hår og hue på. så slumchik.
slib mig skarp som en original skinhead, og lad mig så skære dig en skive fra mit fashfrække farsbrød af pis og fordomme. 
se mig forventningssabortere dit indtryk med jasminolie i min man. sej som en streetsheik. kryb med vilje.
wåw, tjek lige op for den selvfede slikkerkarl, der stirrer på den vævede polopony til en la coste-krokko at være. hesten er for stor homie!
dog ballsy nok med den mandepage der. det ligner lidt en hat, jeg mindes at ha smagt.

et styks ekstraego abdicerer så stille. 

tirsdag den 1. september 2015

ekspresnarrativ hyperrelativistisk pseudorealismeperformance

præcis

semesterstart. og hvad er det nu, de vil ha', at man skal sige?

spidset til intro ellers.
klar i hvide tees og med transgressioner på hovedbunden. knolde og caps i kompendiekø og kontinuerlig kaffecrave. hurtige hænder nede hos academic crooks. tasker i rigtigt læder.

ååårh, ekspressionisme eller sådan noget.
shit mit sved er neon.

stressslidt diva
på-pasta-tøs,
hørher.
blazerkandidat borer
boglig, nice
med flottrukken læbelyd.
knirkende,
pensumlister kreditkort-kræver

ro på. det er prosa, homieboo.

der kan være ret friskt og også pænt kulturradikalt på universitetet. i store træk er auditorieangst og lokaleristede øjeblikke vel noget andet i lyset af muleposernes eventuelle indhold og drømmen om at lave noget lækkert. med mennesker. eller medier.

casual oldmoderne kreakroppe der kommunikerer.

yo hey, en hurtig smøg med dem fra læsegruppen.
hvad kan det ikke blive til? 
gamle dage er også super fucking spændende. fucking normative og konforme suckers. med pierre og michel i foret cottoncoater vi nogle federe kasser osv.

konfrontation og debat på tomme sække klokken ni nul et.
håret holdt i vatter. word.

og inspiration findes måske mellem noget med mod og så ctrl-v
+ timing.

kig op og dyrk lige den anti-mimetiske mode mellem linjerne eller tjek din egen sight-specifikke tripping på campuskicks. og for farvernes skyld, hvor ironisk er der så på hawaii? 
der blev sagt bogudgivelse og artikellir, og nu taler de om twitteratur og andre ting. skool rox.  

nå, pissefedt lige at jerne ind i dig. det var helt autentisk.

fløjt højt.