fkn-stiv el. forelsket?
 |
| xoxo |
sikke han sidder der på barstolen og siger, han er forfatter og alt muligt. midterskilning, rullekrav og den slags. spiller i et par punkbands, er på su og bekendt med cirklen omkring det gamle ungeren... fandens kahl... der savner saxon's for sygt.
cavaen i dit glas smager godt, og du begynder at finde ham rimelig gade - men oss mega sød. limited edition-sneaks med flosset hæl osv.
han har rent faktisk indspillet et kassettebånd med et af sine bands. de kalder sig for knife massage og er stadig temmelig undergrund. båndene ligger desværre allesammen i hans toværelses.
wow hov, han bruger allerede dit navn nu. med c el. k egentlig?
det' lidt irriterende, og du beslutter at tale om brød. du får nævnt noget med gluten, der minder ham om en grøntsagsordning, hvor du burde mase en fod ind. ej? han kan nok godt hjælpe, hvis det er.
selv er han dybt skeptisk over for laktose... i bund og grund oss kalvens mad jo, siger han og ryster let på hovedet. men helt magiske scorzonerødder forresten. har du evah arbejdet med palmekål? fantastisk. pickup, hver fredag eftermiddag. en fuld sæk. og man kan virkelig smage, når det er øko, siger han intenst, at han fortæller sig selv. niveau, refleksion... du drages.
wups, han bestiller jer en stribe branca.
henover emnerne vejr og mug ender han med at tale om sin barndom. hårde tider. børn kan bare være sårn nogle modbydelige cunts, går den længe på, og han indrømmer, at han var totalt meget en taber dengang. skål!
men altså, yoga og russiske forfattere saved his livfe(!)
du tænker... helt krea og samtidig så tennis?
du switcher til rød drue og bliver nu simpelthen nødt til at læse hvad han skriver. poesi. fotograferet skrivemaskinetekst. meget autentisk. et formdigt, siger han, der handler om smeltet ost og det at soppe... mælk, sål, tid, joule, krusning, mælk og tid.
imens du læser, knuger du hånden om din hage og bliver næsten sikker på, at du hader digtet for fuld tryk. men så husker du, at du til daglig læser natbas i trekroner, og du lader det passere. da du ser op fra hans tlf, lader han dig forstå, at al poesi rent faktisk findes i forvejen, og at det bare handler om at hive det til sig og sætte det på papir.
den tygger du lidt på, og han ruller sig en smøg. du er i grunden stoppet, men poeten får rullet en til dig også. og hvorfor ik? den gode stemning trumfer. flow.
cigaretten er set strammere. den serveres derudover med en vittig lille anekdizzle om indianere og tilsætningsstoffer... hihi, ej? radikalt. nikotinen kilder velkendt, og du skal lidt skide nu. du klemmer den og slår så over i rosé. under pres må du insistere på selv at punge ud.
sidste udskænkning... blir der sagt, og han bringer kassetterne på banen igen. ville du tjekke dem ud?
på gåturen til hans sted ku du ha svoret på, at dine ører ville hjem. særligt da han begyndte at blive dyb og filosofagtig over begrebet data. men du tager hans hånd, og endelig lukker han røven. hvilken lettelse... for du er sandelig træt af pis. ude foran hans opgang starter rableren dog forfra, og du må minde dig selv om, at det jo aldrig vil være hans skyld alene, at du ragede stænger i morges.
