alter ego

psyche

fint nok så. var lige landet i london da jeg egentlig fik en
følelse af, at være født i den forkerte tid. streamingtjenester og radiohits. alt det de spiller i radioen er pis.
 der er rigtig mange spillesteder i uk. 

indie betyder independent, og hvis ikke du selv er noget ved musikken så tal fx som en, der ved lidt om den. er du ude på at fremstå rutineret, så kan det være ideelt at namedroppe labels, producere, studiemusikere frem for at stå og lyde som en fan.
fremhæv et korarrangement, de dialogiske indflydelser og tyverier fra andre kunstnere, musikkens dybde, flader og lag, sjældne live-versioner som du har... på lak. og dit eget kendskab til krautrock eller drones bartendere. din ramones-t-shirt holder. 

du har måske hørt det, men øvelse gør bedre og når nogen vader rundt med instrumenttaske, er der ingen, der har tabs på, hvad meningen reelt er. det er vigtigt og fedt, at have noget at ha' det i. man kan evt. også tage noget i ørerne og så lade sine fingre gribe efter akkorder i luften, slå usynlige tangenter an på en café-bordkant eller hamre takter i et cykelstyr eller på de trevlede denim-lår.

når man lader sig omgive af støjmure i et lydunivers og sådan noget, eller simpelthen bare har skaffet billetter til et dope show i pumperne, er det også fedt nok at dyrke crowden. alle skuer måske mod det samme, og man kan så alternativt lure rundt på folk. dem der godt kan li' noget specifik musik, har ofte også tøj der stemmer. med en veludviklet smag og spandevis af nowness følger der nemlig også ofte en personlig, eksperimenterende firstmover-stil. eller kombinationen af et kraftigt brillestel, skaldethed og en six pence af uld. man bør vide, at shoegazing langt fra handler om at tjekke andres sneaks ud, men har man alligevel fået gang i at glo, kommer man måske til at spørge sig selv, hvad fuck der helt seriøst sker for koncertkærestepar i stående ske. stå tæt på lydmanden, klap moderat. drik fadøl.

nogle kan få det helt backstage over at stå og tale frontpage.
for
god smag kræver koncentration og orientering. lidt ligesom at det ikke bare handler om hvorvidt, men hvordan og hvorfor du drikker din kaffe. der er selvfølgelige mange veje at gå. men omend man sutter sig ned i vin eller speciaël-indian-pale-al, er der muligheder i at iføre sig en fedora og et godt halstørklæde og samtidig have en holdning til rørforstærkere, pitchfork, flac-filer, pumperen, modkulturen, kafferistning, brian eno, vinyler, industrien, islandske artister, fender telecaster og p6.

nogen gange er det svært at vide, om man godt kan li' et bestemt stykke musik, eller om man godt kan li', at man kan li' det. det kan også være, at man bare havde det latterligt blæret, første gang man hørte det. 
prøv igen når du har hørt brian eno.