torsdag den 2. oktober 2014

skriveren


jeg tjekkede lige nogle æbler ud foran netto, da mit hoved stak af... ferskenfarvet grunder, new york, havehandsker, dsb, skygger, mælkekasser til whole-car-mission, mobiltelefonaflytning, five star og blæste sengetider.

der findes minimum to slags grafittimalere. dem der køber ting og lever slum. og så dem der nakker alting men stadig lever slum. 

for det handler om hip hop, kapitaler og farver, om hvorvidt man racker sine dåser og om at være oppe. og så chille med det. byen taler med dig, og det kan være, at du kender dem, der må ha' været oppe på det tag. ellers ser det måske bare sygeligt svedigt ud.

der køres stumpende jeans eller teknisk skole-baggy bukser, ladcykler, hættetrøjer, north face., kameratasker, indkøbsnet, flis, alis, kingøl eller afholdenhed. og det er fedt nok hvis det meste af dit tøj er fundet på jorden eller i storskrald, nakket i fx bilka, gået lidt i stykker, foræret af en makker, ellers måske bare købt der, hvor du også shopper dine canner. man kan altid henvende sig hos le fix.   
   
hør, grafitti går ikke bare ud på at male. det handler også om fedt sprog fra gaden eller fra andre lande. 
fyr op for ord som: dope, fresh, homie, what, shit, sprød, slum, is, kold, wack, fuck, stress, word, yo eller toy.   

alle snakker, og hvad sker der for det? 
 
det er svært at vide, hvem der får sin taler på, men her er en opremsning af potentielle stikkere: p-vagt, almindelig vagt, butiksdetektiv, selvtægtstypen, gamle mennesker, panere, østerbro-hundeluftere eller nogen der bare hader dig. 

den offentlige transport får sit eget afsnit: ranger-stikker, loko-stikker, metro-kontrollørstikker, kamera, buschauffør-stikker, pendler-stikker, cc-security-firma og jernbanenørder.

du ved det, hvis du ved det og hvis ikke, så behøver du ikke sige, at banksy sådan mere er dig eller at lovligt grafitti fint nok, hvis det er pænt og velovervejet. ordet er dit. men også alle mulige andres.

g4s

det bare bogstaver.