 |
| "pordugal" |
der findes så alligevel en betegnelse for at ha' det afslappet i udsokkede sandaler, lyse 501ere og hvid t-shirt, imens man foretager sig noget sindssygt ordinært såsom at klippe negle og høre p1, gå i pissedyre løbebukser når man handler - og være helt incognitofin med det.
det fik navnet normcore, og klart det er lækkert med enkelt og rent tøj. men stilen nakker åbenlyst fra en etableret, tidløs, helt ligeglad voksenstil og har i farten glemt mange vigtige ting. isbjørnetand i lædersnor og landsholdet, firmafleecen, eccoskoen, ting der er kommet for at blive, og det der med sådan at chille i sig selv på et offentligt spot - uafhængigt af outfit.
det er cool nok, men ret strengt overfor dem, der rent faktisk bare har taget en t-shirt på, altid har gået i sort og ikke bruger hver morgen på forberedelse til fashionræset. og nu opstår der måske hele tiden situationer, hvor disse antifashister pludeslig skal forholde sig til probs eller prøve at huske, hvor de har købt et stykke tøj.
fleece er så sprødt et materiale.
det hele handlede vidst om noget basalt, re-runs og det der nærmest var usynligt eller taget for givet og den slags. fruit of the loom laver forresten super true tøj.
normer er mange ting men lige nu også lidt noiar. spornoseksualitet og fokus på gear synes vigtigt pt. yo tjek fx osten når de daffer rundt og skræmmer rigtige mennesker med maskingevær og bæfjæs. eller privatklinikkens plastikmadder på a-bussen. wow.
jeg ved da ikke, hvad det ligner, men det kan vel kaldes new normal nordic normcore. og ok fucked up. nørreport er et ret åndssvagt sted.
det fede er alt det sportstøj, der er at se i gaderne, og alle dem der er helt klar på at spurte. adidas over det hele, tracksuits over det hele, fede løbesko og et godt blodtryk i byen.
alle er jo deres egen, du ved, men for mange er det okay normalt at møde nogen, der siger, at de er sikre på, at de kender een et eller andet sted fra. eller i hvert fald kender de nogen, der ligner een sygt meget, og det er sgu fedt nok, at de lige gider sige det.
"hallo mand hedder du ikke marius? nej, sikker? nå okay, men kender du så en, der hedder marius... fra husum? du minder mig bare sådan der vildt meget om ham."
i situationer som denne kan man fx prøve at tænke over, hvor godt vedkommende kender marius fra husum, om marius også sporter fleecen hver dag, køber plader og spiser pizza med pepperoni på osv.
og så zoomer det tredje øje måske stille og roligt ind på en cool dude, der er nede på jorden osv. haha.
af andre blæste ting, som man må høre over det hele, bør peblingeløgnen lige nævnes. for mange slynger nemlig skråsikkert om sig med røvere om smøger og forurening langs kbhs søer. de kan nok bare ikke lade være med sige det, fordi det passer så godt ind i samtalen.
næste gang kunne det være fedt at komme ind på gedderne i vandet eller hvordan det smager.
