tinder king |
gu napper det rundt omkring.
så det spræller i lommen.
og kipper i dolken.
-
it's tinder-time... excellent.
såeh. ham der ormebaderen er sgu på vej hen til en cigaretsmart bodega, måske en hip ølcafé... godt i sving med at skulle tindére. han har gjort sig lidt klar til daten osv. evt. taget en quick skyller og i garderobebunken fisket et par eksempler på god smag frem. et træningssæt fra føtex fx, tennissokker, en sporty kasket... viser hvem han er. på en måde. som du nok ved, ikke alt for fash på første date. bare et fedt sæt og ro-påagtigt fodtøj.
ja, der er linet op.
ved det nøje udvalgte spot står han nu og stener over blærede emner, der kan bringes op. han ku fkn tale så længe om avn og grej, altså.
hvor bliver hun af?
zen, zen og tålmodighed. hun er her om lidt.
han venter så normalt han kan for ikke at ligne en fluetosse, der overvejende tænker på at få bundet krogen. han hiver sin tlf frem. tjekker tinderbillederne igen. han synes det er det allersygeste at surfe på nettet.
og det hele skal nok gå. der er masser at tale om. han er en enormt interessant person. udstyret med et forfang af vinglas- og feriebilleder på skærmen. glimt af fede interesser. et surfbræt, en blomsterkrans om hovedet... bobler på tagterasse... et udvekslingssemester? lækre restauranter, backpackerlivet, wauw.
var hun egentligt svensker?
'har du ventet længe?' bid!?
han kigger op og får hurtigt trykket sin telefon ned i lommen. han synes hun ser sprød ud. rigtig gode knæ osv.
'hey hvasså... nej. er selv lige kommet... blev fanget i noget beef på cykelstien, der. skal vi ik gå ind?'
kysten er klar, der er ingen han kender på baren. 100% perfekt.
så. hm, noget at drikke...
drypkaffe, en indian pale ale måske? er hun tørstig? muligvis vegetar.
madding er fkn key.
det er sådan set hans spot, men der ku snildt komme en randomhedsperson forbi, bedst som han føler sig fredet, og fucke hans game helt op... en nageren gymtype, en pres kollega, en ex. shoot.
nå, zen igen.
fokusér på udkastet. det er adskillige numre for spændende med det man slynger ud.
damn, dating.
splask.
dybest set et ensomt game.
overfladespænding |
'har du været her før eller? en enkelt gang okay...
ah ja, det gamle fortunen... helt sikkert.'
habitatet, ok.
han ved alt om at jinxe en fangst og prøver ikke at tænke for meget på grej, garn mm. vil et blink være passende? måske lidt for standard.
'nå, hva laver du så ellers?' - ud over at ha tindersnørren ude.
gi line...
kønsstudier? sygt. fedt, trendyt nok.
det forklarer det turkise lene rantalacut måske.
og nu siger hun, at hun godt kan li at komme i dybden med ting og gerne har gang i flere bøger på en gang, bor i sydhakkeren og mest kommer i køderen. og på det gamle fortunen.
hvornår skal vi tale om noget andet, tænker han og skifter taktik.
'spiller du musik btw?' byder han ind. og efter hun har fortalt, at der stod en cello i hendes barndomshjem, får han sagt, uden blink, at han selv vender syreskiver fra det tidligere yugo fra tid til anden.
træktræktrækkk.
samtalen bølger som den skal, og han ser at hun har piercing inde i munden.
'sagde du, at dine venner lige har åbnet et sted?
er det det, der hedder rogn og pagne? ok nej? jamen så kender jeg det nok ik.'
hug!
'spiller du musik btw?' byder han ind. og efter hun har fortalt, at der stod en cello i hendes barndomshjem, får han sagt, uden blink, at han selv vender syreskiver fra det tidligere yugo fra tid til anden.
træktræktrækkk.
samtalen bølger som den skal, og han ser at hun har piercing inde i munden.
'sagde du, at dine venner lige har åbnet et sted?
er det det, der hedder rogn og pagne? ok nej? jamen så kender jeg det nok ik.'
hug!
han spørger om hendes taske så er spækket med bøger, og hun flår et værk op fra sin fjællræv. han genkender et navn og bliver imponeret over sin superbrede viden og evne til garne damer.
'ohr, simone de dubuwuarh... var det ikke hende der jean-paul sartres kæreste?'
knack!
'ohr, simone de dubuwuarh... var det ikke hende der jean-paul sartres kæreste?'
knack!
hun hæver sine tonede bryn og han mærker strømmen vende.
det sidste han når at sige er, at han til daglig sælger fisk og skaldyr nede i torvehallerne, og hun bare skal kigger forbi, hvis hun skal bruge noget helleflynder...
'jeg spiser ikke fisk' siger hun, imens hun kigger på sin mobil... og spræller så ellers ud af døren.
med metalsmag i munden tænker han på fejlkrogning, bestiller en skarp og surfer noget mere på internettet.
'jeg spiser ikke fisk' siger hun, imens hun kigger på sin mobil... og spræller så ellers ud af døren.
med metalsmag i munden tænker han på fejlkrogning, bestiller en skarp og surfer noget mere på internettet.