putntake

tinder king

gu napper det rundt omkring.
så det spræller i lommen.
og kipper i dolken.
-
it's tinder-time... excellent.

såeh. ham der ormebaderen er sgu på vej hen til en cigaretsmart bodega, måske en hip ølcafé... godt i sving med at skulle tindére. han har gjort sig lidt klar til daten osv. evt. taget en quick skyller og i garderobebunken fisket et par eksempler på god smag frem. et træningssæt fra føtex fx, tennissokker, en sporty kasket... viser hvem han er. på en måde. som du nok ved, ikke alt for fash på første date. bare et fedt sæt og ro-påagtigt fodtøj.
ja, der er linet op.

ved det nøje udvalgte spot står han nu og stener over blærede emner, der kan bringes op. han ku fkn tale så længe om avn og grej, altså.
hvor bliver hun af?
zen, zen og tålmodighed. hun er her om lidt.
han venter så normalt han kan for ikke at ligne en fluetosse, der overvejende tænker på at få bundet krogen. han hiver sin tlf frem. tjekker tinderbillederne igen. han synes det er det allersygeste at surfe på nettet.
og det hele skal nok gå. der er masser at tale om. han er en enormt interessant person. udstyret med et forfang af vinglas- og feriebilleder på skærmen. glimt af fede interesser. et surfbræt, en blomsterkrans om hovedet... bobler på tagterasse... et udvekslingssemester? lækre restauranter, backpackerlivet, wauw.
var hun egentligt svensker?

'har du ventet længe?' bid!?
han kigger op og får hurtigt trykket sin telefon ned i lommen. han synes hun ser sprød ud. rigtig gode knæ osv. 
'hey hvasså... nej. er selv lige kommet... blev fanget i noget beef på cykelstien, der. skal vi ik gå ind?'

kysten er klar, der er ingen han kender på baren. 100% perfekt.
så. hm, noget at drikke...
drypkaffe, en indian pale ale måske? er hun tørstig? muligvis vegetar.
madding er fkn key.

det er sådan set hans spot, men der ku snildt komme en randomhedsperson forbi, bedst som han føler sig fredet, og fucke hans game helt op... en nageren gymtype, en pres kollega, en ex. shoot.
nå, zen igen.
fokusér på udkastet. det er adskillige numre for spændende med det man slynger ud.
damn, dating.
splask.
dybest set et ensomt game.

overfladespænding

'har du været her før eller? en enkelt gang okay...
ah ja, det gamle fortunen... helt sikkert.'
habitatet, ok.

han ved alt om at jinxe en fangst og prøver ikke at tænke for meget på grej, garn mm. vil et blink være passende? måske lidt for standard.

'nå, hva laver du så ellers?' - ud over at ha tindersnørren ude.
gi line...

kønsstudier? sygt. fedt, trendyt nok.
det forklarer det turkise lene rantalacut måske.
og nu siger hun, at hun godt kan li at komme i dybden med ting og gerne har gang i flere bøger på en gang, bor i sydhakkeren og mest kommer i køderen. og på det gamle fortunen.

hvornår skal vi tale om noget andet, tænker han og skifter taktik.
'spiller du musik btw?' byder han ind. og efter hun har fortalt, at der stod en cello i hendes barndomshjem, får han sagt, uden blink, at han selv vender syreskiver fra det tidligere yugo fra tid til anden. 
træktræktrækkk.

samtalen bølger som den skal, og han ser at hun har piercing inde i munden.
'sagde du, at dine venner lige har åbnet et sted?
er det det, der hedder rogn og pagne? ok nej? jamen så kender jeg det nok ik.'

hug!

han spørger om hendes taske så er spækket med bøger, og hun flår et værk op fra sin fjællræv. han genkender et navn og bliver imponeret over sin superbrede viden og evne til garne damer. 
'ohr, simone de dubuwuarh... var det ikke hende der jean-paul sartres kæreste?'
knack!

hun hæver sine tonede bryn og han mærker strømmen vende.

det sidste han når at sige er, at han til daglig sælger fisk og skaldyr nede i torvehallerne, og hun bare skal kigger forbi, hvis hun skal bruge noget helleflynder...

'jeg spiser ikke fisk' siger hun, imens hun kigger på sin mobil... og spræller så ellers ud af døren.

med metalsmag i munden tænker han på fejlkrogning, bestiller en skarp og surfer noget mere på internettet.

<----> (tunghed)

perspektiv osv.

en dag da jeg sad på kanten af min seng og nøs blod ud på gulvet, blev jeg helt død over udsigten til endnu en dag med vådt hår og hue osv. med ansigtet vendt mod de rødbrune blod- og snotglasserede hænder tænkte jeg over prisen på inspiration og højt humør samt realværdien af at brænde den - hver weekend. jeg fulgte fugerne i den ene hånd med blikket og savnede sgu sådan at have en plan, en ide, der ikke var lort om lidt. følte mig helt thomas.

tung krop - men jeg kom op.

og i t-shirt og fri pik gik jeg ud i køkkenet. tændte mine maskiner og kiggede ned i gården uden at se noget overhovedet. havde gloet på det hele så mange gange før og jeg genfandt først mit fokus, da vandet til udtræk erklærede sig kogt med et lavt klik. total rutine, men min bryggende autopilot fik sig et ordenligt fkn chok, da det overskydende varme vand fik metalvasken til at gi sig med et højt baeng. piloten slap grebet om tekoppen og jeg mærkede min fod blive våd og varm. rigtig meget varm faktisk.
ooohr. hvorfor altid så jumpy mand!? hvorfor koger du så meget?
men godt jeg sov med kappasokkerne på, alligevel.
så tørrede jeg teen lidt op med den anden fod og gik tilbage til mit værelse. nu var jeg i det mindste lidt vågen.
tøj på, kom nu.
hvor kælder kan man ha det?

flot

nede på gaden var der desværre ufedt og alt for meget. fik sådan lidt en fornemmelse af at være en døsig chinchilla i et mast rotteræs, der helst bare ville tilbage og fede den i buret. fuck a og fuck b også.
tanken om andre folks gøremål drænede mig for sygt for energi. hva skal de!? og frygten for at sku møde en semibekendt joker, der ville chitchatte om fx status på min uddannelse, livet eller et andet nedtursagtigt emne, fik mig til at trække hætten længere henover hovedet. gad sletslet ikke at fake en fed samtale den dag.

og uden så meget andet end kebab i tankerne gik jeg og svedte krydderfedt bag ørerne. det stak og kløede under huen. slapt stirrede jeg rundt, og blev skuffet over hvordan jeg så på menneskerne omkring mig.

jeg tænkte, at nogen måtte ha klippet mit syn sammen, som var det en for klam musikvideo fra usa. jeg vurderede hurtigt, at det nok var bedst bare at se ned i fortorvet for ikke at føle mig for meget som en creeper. så rettede mit blik imod mine skospidser og bevægede mig målrettet tættere på morgenbageren, hvor snegle og snappere med garanti ventede på mig. kebaben gik jo heller ingen steder.  

men så langt kom jeg aldrig.
for en dame stoppede op herre pludseligt, og jeg bragede for fuld smadder ind i hende og hendes papirsposer. hun havde vist glemt at få chilimayo med til sine makiruller, og var vendt om på stedet. men hvor lige meget ku mayo ikke være, for nu lå hele hendes menu jo på den cementgrå gade? jeg ku ha styrtbrølet over den elendige situation, men bakkede bare baglæns mens jeg forsøgte at sige et eller andet om en af newtons love.
soya og paneret reje.

nej, for svært! hjem igen.
blir simpelthen nødt til at få nolet ud snart. det her holder langt fra, sagde jeg til mig selv og kom i tanke om, at jeg heller intet havde frådet siden de skrallede konferencepærer natten forinden.
jeg nakkede en ulåst låge ved kiosken og kørte den i sumpen. købte for en las i mønter og så retur til basen.

efter at ha klovnet med nøglebundet alt for længe kunne jeg knalde hoveddøren i og suge lungerne fulde af stillestående luft. lejligheden stank af rovdyr og jordslået streetwear.
jeg satte mig med dirrende hænder foran et tastatur, der var fedtet ind i død hud og god kashmir. phhhh, slap af. det bare din hjerne homieboi! chill, chill, om lidt kan du spise sundt.

noget roligere i mit eget rod fiskede jeg kuren frem.
nol, rist, krøl, fyld, ild, hiv, pust... yes.
første hug ramte knæene, det næste i kinderne. det tredje ved jeg ikke. whhhhh.
farverne var tilbage. signalet blev klart, og tankerne hang sammen igen... lolz, sushi, kogepunkter, chilimayo, ambitioner, antioxidanter hahahaha.

aktionspoteniale.

here we go

kastede mig bagud og knugede en ametyst. lukkede alle øjne og stegte afsted:  
fra mit solar plexus udsprang der fede bølgende tråde af uendelig kærlighed. de stod ud fra mig, som havde jeg spændt en blæksprutte fast på brystet. paradisfarvede tanketråde ragede i øst og vest. greb ud efter venner, familie og minder om mennesker der havde betydet shit. jeg håbede så hårdt, at de kunne mærke, jeg forsøgte at nå dem.
derefter lod jeg de flagrende tentakelarme omfavne og trøste min koldsvedige krop, og i krammet stoppede rysteriet. jeg fik mod på at tænke igen.
  
lord... jeg knækker jo koder. alle jeg kender knækker koderne hele tiden! mah bois...
siger dig vi har ting i kog og fkn gryder i blød. rister vores fiduser i hånden...
og er du lam hvor ka vi hjælpe. mit squad er a.k. og helt på.
og ja, vi fkn fester. ved ting, kender folk, æder sjollere som snacks...
og når pansersvinet har bustet dit knæ med sin klamme kropsvægt eller har tampet din skulder af led eller noget...
så skaffer vi dig sort fys, min ven...
jeg ku fandme føle vores fkn fællespuls banke hårdere end nordea. tankede kræfter ved tanken om mine makkere og følte mig loadet og heldig.

glad uden at være lykkelig forsikrede jeg mit indre debatpanel om, at såret i snuden fandme nok skal hele, når jeg dropper pilleriet og gir snemanden den fedeste af mine fingre.
min fam, min dame, mit grundsolide cru og hva mere skal jeg brug? solskin sælges ikke i gram... så bare la vær yo.

men hey, er der mere?
hva sagde vægten bro?