onsdag den 12. august 2015

papayapres


sorry joe. joe sorry. 

ved fucking ikke, hvad der skete sidst. blev bare sygt presset. den bestilling på fire sexmeups og en kalkunclub tændte mig bare helt af altså. du ved jo hvordan jeg har det efter en sådan helt vild weekend med knald på. har virkelig nok at tænke på. og så alt det der med trine, der er taget til australien, igen. 
men det undskylder selvfølgelig ikke, at jeg tyrede de der papayastykker efter dig. det var langt fra okay og totalt uncalled for. nogle gange virker det bare som om, at du ikke rigtig gider at juice mere.

men fuck. du har jo så pissemeget kant og potentiale, mate. det har jeg jo også sagt videre til kaspar. du ved jeg spottede din swag, første gang jeg så dig på juicerakademiet og bare måtte ha' dig ombord på teamet.

de andre joes er jo monster misundelige på det, du har, og stemningen sidste gang skyldes nok, at det hele bare ser så psykopat let ud for dig. glem forresten hvad jeg sagde om, at du er en spasser med en blender, der har dårlig kundekontakt og stil. det passer jo ikke. det ser jo for fedt ud, når du juicer. men engang imellem tænker jeg på, om du virkelig er game på det her.

du må sgu aldrig tvivle på, om jeg er der for dig. og når jeg bliver sådan der helt gal og loco, så skyldes det nok bare, at jeg ser mig selv for sygt i dig.

champ, håber du ved, at du er fucking episk - at jeg respekterer dig ethundrede og altid vil være der for dig... til sidste juice. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar