fredag den 2. marts 2018

trænerens dreng

heavy flipping

hsfd.
længe siden eller hur?
håber ik du har haft det alt for generisk.

sku du ha gået og tænkt over, hvad jeg har lavet, og hvor jeg har været, kan jeg eventufuckingelt fortælle, at jeg forleden trykkede mit skellet ud gennem maven som en bums, og at jeg i godt og vel et års penge har befundet mig inde i meget langt rør.

men altså.
det meste bliver stenet med tiden. og en lyd udenfor røret, fik det til at kippe i prostata. så besluttede, at jeg ville lidt ud og ha det vind-i-maskenagtigt i stedet. desuden kan der vel være grænser for, hvor længe lortet fx kan dreje sig om at sluge knapper mod pupilmisundelse.

larmen kom fra en type, der havde moslet en crosser ud på isen. sne blev spulet rundt i cirkler fra dens baghjul, og jeg fik en følelse af, at her var noget, som var værd at være med til. klokken var arbejdsløs, blegt lys tæskede ned på skyen af hvide krystaller og knækkede ud i alt for flotte farver. 

uden videre tilsluttede jeg mig en mindre forsamling vindere, der var stoppet op for at nyde showet. jeg fattede hurtigt stilen og gav mig til at gumle nedbør præcis som de andre. det varede dog ikke længe før min mund gik af led, fordi det hele bare var så meta.
et brød af en hockeyspiller genkendte min situ og langede mig to nuggets fra apoteket, som jeg lynhurtigt fik pustet ind i en støvsugerpose. første gang på huset osv.
det gjorde rigtig godt for kæwen, og jeg følte mig ad hoc nok til at cracke op for en spacy samtale mm. 

så jeg samlede spyt og spurgte højt, om det ikke hedder en dønning – sådan en bølge, der dårligt kan ses.
'hvor skulle vi vide det fra?' lød det halvbittert fra en hætteklædt person ved min side. lyset fra oven highlightede dunene på hendes overlæbe, og jeg fik en stille whatthefucker på over min egen tendens til at spørge om ting, jeg egentlig godt ved. 'is på, ligemeget' knurrede jeg og trak stikket. så slikkede jeg min hovedbund ren og satte kursen tilbage mod røret for at lure etisk tvivlsomme naturfilm.

1 kommentar: